Billedet på sidehoved

Østerbyskolen
Nygade 17
6600 Vejen
79965600
[email protected]
ean 5798005403906

Opslagstavlen

  • ikon
    Cykling på skemaet på Østerbyskolen
    Efter ferien skal 5. klasse på Østerbyskolen selv komme til og fra svømning i idrætscentret. Håbet er flere cyklende børn og en del af skolebestyrelsens strategi for mere bevægelse til eleverne.
    Frisk luft, motion, bedre motorik og mere trafiksikkerhed. Der er mange gode grunde til, at børn skal cykle, og derfor har Østerbyskolens skolebestyrelse truffet en ny beslutning: Når skolen starter til august, skal eleverne i 5. klasse cykle til og fra svømning i Vejen Idrætscenter.
    - Fra cykelparkering køres ned af Grunnetsgade lige over Øster Alle op til Nørregade, hvor der drejes til venstre og lige efter til højre af Korsgade.
    For enden af Korsgade drejes til venstre lige efter til højre af Bakkevej, for enden af Bakkevej kommer i på cykelstien som fører til VIC .
    De første gange vil der være lærere med til at støtte eleverne og sikre, at de kan både vejen og reglerne. Herefter skal eleverne selv cykle både frem og tilbage.
    -          Skolebestyrelsen har truffet beslutningen om at børnene selv skal cykle til svømning.
    Grunden til dette er at få børn som forstår at begå sig i trafikken og derved bliver mere selvhjulpne.
    Vi kan også på den måde give lidt mere motion i dagligdagen, da dette er godt både for fysikken og indlæringen, fortæller Flemming fra Skolebestyrelsen.
    -          Skolebestyrelsen vil gerne slå et slag for at forældre allerede nu begynder at øve vejen med jeres børn, tilføjer Flemming.
    Langt de fleste danske børn har cyklet i mange år, når de når til 5. klasse. Østerbyskolen er dog klar til at hjælpe de få, der endnu ikke mestrer pedalerne fuldt ud. Det kan være med støttehjul, tandemcykel eller en cykelmakker.
    Samtidig opfordrer skolen elevernes forældre til at øve med børnene derhjemme, meget gerne allerede nu. Når far og mor tager ansvar for at lære deres børn at cykle – og pumpe og lappe et fladt dæk – sørger de for, at børnene kan deltage i mange fysiske og sociale sammenhænge.
    Ved at hjælpe eleverne op på cyklerne inddrager skolen også mange af de bundne mål: mere bevægelse, træning af motorik, undervisning ud af huset og færdselsundervisning.
    Ledelsen på Østerbyskolen er forberedt på, at enkelte forældre vil være bekymrede over beslutningen. Men flere børn på cykel kan faktisk betyde større sikkerhed, påpeger Allan Lauenblad.
    -        Vi vil så gerne have, at børnene cykler til og fra skole, også for at begrænse biler og trafik omkring skolen. Hvis vi samtidig kan hjælpe dem til at blive mere rutinerede cyklister, vil det gavne dem også i fritiden, siger han.
    Planen er, at også elever i 4. klasse skal cykle til svømning fra skoleåret 2019/2020.

    På vegne af skolebestyrelsen
    Allan Lauenblad, skoleleder
    Allan Lauenblad den 13-07-2018